kennelblack-joy.dk

Labrador

Ruby

BROOKGLENN RUBY er vores ældste tæve, som vi har købt i Irland hos M. Gilpin. Hun er født den 23.8.97. Hun er efter Glenbriar Jason og Glenbriar Snap.
Ruby stammer fra de berømte irske Glenbriar-hunde, som har avlet mange engelske og irske ftch.
Hun er en lille tæve, som vi har haft megen glæde af og hun har været en fantastisk avlstæve, som har lavet mange gode hvalpe med store vildtfinder-egenskaber.
Ruby er i år blevet pensioneret som jagthund og får nu sit velfortjente otium.
RUBY GIK TIL DE EVIGE JAGTMARKER I 2007

Ria

BLACK-JOY RIA er af egen opdræt. Hun er født den 5.6.00 og er efter Beechbrook Sydney af Fuglevig og Brookglen Ruby af Black-Joy.
Sydney er efter de berømte Beechbrook-hunde, som har lavet mange tophunde og ftch de sidste 15 år.
Ria bliver flittigt brugt på store jagter, hvor hun er en værdsat apportør. Hun er store evner til at tage anskudte fugle og ingen forhindringer er for store for hende, når der skal hentes vildt.
Ria avler hvalpe med store vildtfinder-egenskaber og stor fart.

Cooper

GIBBLETORE GAME(COOPER)
Cooper er vores unge hanhund, som vi har købt i England hos Steve Wanstall.Han er født den 10.8.05.
Cooper er en meget lærenem hund, som det er en fornøjelse at træne og arbejde med. Han har været på sine første jagter, hvor det er gået fantastisk godt. Vi regner derfor med at i år 2007 skal Cooper på test og markprøver, hvilket vi har store forventninger til.
Cooper er ført på prøve i 2007 og det er gået helt efter vore forventninger. Cooper har fået en udmærkelse i vinderklasse på test, samt en 1. præmie på markprøve. Dermed er Cooper klar til at blive ført på vinderklasse markprøver.

Cooper's sundhedsstatus:
HD-status: A
Albuestatus: 0
Øjenlysnings-status: PRA- & Cataracfri den 05.10.06
Optigentest: Normal/Clear den 24.01.07
Cooper står gerne til rådighed for parring med egnede tæver

Liva

BLACK-JOY LIVA
Liva er fra vores forrige kuld hvalpe - født den 3. maj 2007. Mor er Black-Joy Ria og far er DK FTCH TM Clonbara Smiler af Rosefield, som er en af de mest vindende hunde i de seneste år. Træningen er i fuld gang og det er en tæve, som tegner rigtig godt og vi har derfor meget store forventninger til hende.
På sigt er det vores plan, at lave et kuld hvalpe med Black-Joy Liva og Gibbletore Game (Cooper) som dermed bliver linieavl på den berømte avlshan i England FTCH Baildonian Baron of Craighorn. Denne er senere blevet solgt til USA for en stor sum.

Liva's sundhedsstatus:
HD-status: A
Albuestatus: 0
Øjenlysnings-status: PRA- & Cataracfri den 13.01.09
Optigentest: Normal/Clear den 26.01.09